Vi har sendt 2 KLASK spil på tur rundt i kongeriget. Første stop på turen er hos Kent Jensen og Carsten Hoelstad. Inden 7 dage skal spillet videregives, hvilket sker ved at udfordre en anden i KLASK, som efterfølgende skal videregive spillet inden 7 dage.

Når spillet har været på 100 stop trækker vi lod om en fin præmie.

KLASK spil 1

Stop 1: Kent Jensen, 2791 Dragør
 “Super sjovt og underholdende spil, for både børn og voksne.”
Stop 2: Jesper Duus
 “Både de voksne og børnene har haft stor fornøjelse af, at have Klask på besøg.

Det kan siges kort: Klask er nemt at komme igang med - men svært at slippe igen.”
Stop 3: Peter Karlsen
 Der har været stor sjov i huset!

KLASK spil 2

Stop 1: Carsten Hoelstad
 ”Min søn og jeg er lige blevet færdig med at spille KLASK for første gang. Hold kæft det er sjovt! Vi spillede bedst ud af 3, hvilket endte med at blive til 15 spil lige pludselig. Tiden fløj afsted og vi gik fra koncentrerede ansigtsudtryk når vi skulle sigte til grinmasser og højlydte grin når der blevet scoret fra en vild vinkel. Skide sjovt! Jeg havde luret en ny finte, hvor det lykkes mig at få fat i en af de hvide magneter. Jeg kylede den hvide magnet ned mod min søns ”mål”. Han blev helt overrasket og blev noget overrasket over det pludselige attack.

Klask har så mange forskellige muligheder og er sjovt at spille rigtig længe. Jeg glæder mig til at sende spillet videre til en god ven og til at spille et spil KLASK mod ham. Har tidligere spillet meget backgammon mod ham, og glæder mig til at introducere KLASK til ham, så vi kan få nogle sjove timer sammen.

Klask rykker nu videre til Allerød hos IT forhandleren Datacon. Så må vi se hvor det rejser hen derfra…”
Stop 2: Steffen Outzen
 “Efter at have misbrugt det fede klask spil i over syv dage, desværre, har jeg præsenteret spillet til rigtig mange tørstige sjæle, som har haft stor glæde af spillet.

Jeg er sikker på, at spillet har potentiale til at blive en landeplage på diverse barer og bodegaer.

Jeg har fået rigtig mange klask i spillet – men har uddelt mindst lige så mange klask. Tømmermændene har jeg også oplevet, efter ikke at være i kontakt med ham i flere år.

Klask –spillet er nu kommet til et nyt hjem, hvor den glade ølhund, er en ung sønderjyde fra forsikringsbranchen. Dette er lig med masser spil, sejre, nederlag og alt der ellers befinder sig i efterdønningerne til det fantastiske klask-spil.

Fedt spil der fortjener stor applaus.”
Stop 3: Christoffer Schmidt
 “Rigtig fedt spil”